Destination: Borneo, Bali
Varighed: 15 dage
Tag med på eventyr og oplev smuk natur, vilde dyr og autentisk kultur.
På denne tur kombinerer du to af de smukkeste rejsemål i Asien. Borneos natur og dyreliv er helt enestående. Få steder oplever du så mange vilde dyr og iøjefaldende plantearter som i Borneos regnskov. Efter fantastiske oplevelser på Borneo fortsætter vi til Bali, der med sine maleriske landskaber bestående af rismarker, palmer og hinduistiske templer fuldender din eventyrlige rejse med unikke oplevelser fra to magiske, asiatiske verdener.
Dag 1

Afrejse fra Danmark (kontakt os for mulige flyforbindelser).
Dag 2

Ved ankomst til Kota Kinabalu vil I blive hentet og kørt til dit hotel.
Dag 3

Efter en tidlig check-out sætter I kursen mod bjergene og det mægtige Mount Kinabalu midt Kinabalu Park, Nationalparken. På vejen ser I små landsbyer og kan nyde udsigten over dalene i bjergkæden Crocker Range. Kinabalu Park er på UNESCOs verdensarvsliste, da den regnes for et af de vigtigste biologiske steder på kloden med over 5000 forskellige plantearter. Efter frokost besøger I Poring Hot Springs, hvor I kan gå på hængebroer i trækronerne i 40 meters højde. I overnatter på et lille hotel i den smukke natur ved Kundasang med udsigt til bjerget.
Dag 4

Efter morgenmaden kører I mod Sepilok. Turen tager ca 4-5 timer og undervejs er der frokost. Inden I når hotellet i Sepilok, besøger I Labuk Bay. Labuk Bay er et reservat, hvor I kan komme helt tæt på næseaberne. Herefter kører I til et hyggeligt hotel, som ligger på kanten af junglen.
Dag 5

I starter dagen med at besøge det berømte Sepilok orangutang center. Centerets formål er at rehabilitere orangutanger, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at klare sig selv i naturen. På samme tid giver det også centerets besøgende mulighed for at se og opleve orangutangerne i deres naturlige miljø.
Efter besøg hos orangutangerne, besøger I solbjørne centret, som ligger lige ved siden af. Her hører I om arbejdet for at bevare denne verdens mindste bjørn. Herefter får I frokost inden vi kører til Sukau, hvor I skal bo på Sukau Rainforest Lodge. Kinabatangan floden er Sabahs længste flod og kan præsentere en helt utrolig koncentration af vilde dyr. I vil få mulighed for at se fugle og andet dyreliv i mangrovetræerne, ved flodbredden og i regnskoven. Efter check-in og en eftermiddagsforfriskning kommer I på et flodcruise i jagten på nogle af de 10 forskellige abearter, der findes i Sukau. Sukau er også hjem til Borneos pygmæelefanter, orangutanger, næseaber og alle otte slags næsehornsfugle, som lever på Borneo.
Vi vender tilbage til et dejligt solopvarmet bad, aftensmad med stearinlys og udsigt over floden. Sukau Rainforest Lodge blev i 2015 blev udnævnt af National Geographic som værende en af få udvalgte ”Unique Lodges of the World”.
Der findes også andre lodges langs Kinabatangan floden, som kan anbefales afhængigt af jeres budget.
Dag 6

Vågn op til varm Sabah te og lyden af gibbonaber og næsehornsfulge. Ved solopgang sejler I op ad Kinabatanganfloden til Kelanapsøen, hvor I søger efter mere dyreliv. Efter morgenmaden, går I ud på en lærerig guidet tur på gangbroen, som ligger bag lodgen. Om eftermiddagen sejler I igen ud på Kinabatanganfloden for at opleve mere af det utrolige dyreliv.
Dag 7

Efter morgenmaden kører I tilbage til Sandakan, hvor vi kører jer til lufthavnen. Herfra skal I flyve til Bali via Kuala Lumpur. Ved ankomst bliver I hentet i lufthavnen og kørt til smukke Ubud, der er kendt som den kulturelle hovedby på Bali. Byen er omgivet af den smukkeste natur, og her skal I overnatte på et lækkert hotel, som ligger med flot udsigt over rismarkerne.
Dag 8

En af de populære ture er en dag, hvor I udforsker Ubud til fods. I går gennem rismarkerne, hvor I kommer til at opleve det lokale samfund helt tæt på. Livet her er meget anderledes end det, vi er vant til i Danmark. I kommer forbi skoler, små landbrug og oplever på tætteste hold den balinesiske kultur. I spiser frokost på en lille restaurant med en imponerende udsigt. Resten af dagen er til egen disposition. Besøg eksempelvis kunstmuseet Puri Lukisan i centrum, slå vejen forbi kunstmarkedet eller besøg den berømte Monkey Forest Road, hvor de langhalede makak-aber holder til.
Dag 9

En god måde at se meget af Balis seværdigheder er denne rundtur i området nord for Ubud. Først tager I til Tampak Siring, hvor I skal besøge Gunung Kawi-templet fra det 11. århundrede.
Herefter fortsætter turen op til Kintamani og for at nyde den fantastiske udsigt til Batur-bjerget og dets sø, der er dannet i et krater. Jorden er utrolig frodig her, hvorfor der findes mange forskellige plantager i området. I besøger en lille cafe, hvor vi lærer om Balis frugt-, kaffe-, kakao- og vaniljeproduktion. I spiser frokost på en lokal restaurant og forventes tilbage i Ubud sidst på eftermiddagen.
Dag 10

Der er intet på programmet i dag og det står jer frit for, hvordan I vil nyde Ubud. Det er muligt at slappe af på resortet, nyde poolen eller måske få dig en balinesisk massage. I kan også besøge den hyggelige by på egen hånd. Byens store, centrale marked er berømt for sine smukke håndlavede produkter og er et populært sted for souvenir-shopping.
Dag 11

Efter et koncentreret program med en masse spændende oplevelser er det nu blevet tid til afslapning. Fra Ubud går turen til Sanur, hvor I checker ind på et lækkert hotel ved stranden. Sanur er en skøn by med mange gode restauranter. Hotellet er lækkert og ligger tæt ved stranden.
Dag 12

Nyd smukke Bali og den farverige kultur! Balineserne har masser af ceremonier og fejringer. Ofte foregår det i store optog, som I med stor sandsynlighed vil opleve, hvis I går en tur rundt i byen.
Dag 13

Tag en dukkert i det turkisfarvede vand, læs en god bog ved poolen og nyd den lækre balinesiske mad. Sanur byder på en hyggelig hovedgade med lokale såvel som internationale restauranter. Der er også fine butikker, hvor det er muligt at købe de sidste souvenirs.
Dag 14

Det er blevet tid til at forlade Bali. Vi sørger for transport til lufthavnen og sender jer godt afsted.
Dag 15

I er hjemme og jeg håber, I har haft jeres livs rejse!
Jeg komme med andre forslag, hvis du ønsker rejsen forlænget på Bali eller til en anden destination.