En ferie for livet

3-i-1 – 3 destinationer i 1 rejse

3-i-1 – 3 destinationer i 1 rejse

  • Destination: Malaysia, Kuala Lumpur, Borneo, Sandakan, Sabah, Singapore
  • Varighed: 12 dage

Denne spændende rejse byder på 3 vidt forskellige destinationer. Vil du gerne opleve 3 vidt forskellige områder af Asien og har begrænset tid, så er denne tur perfekt! Start i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, og oplev en fin balance af moderne bygninger og gammel kultur. Tag videre til Borneo og oplev det bedste dyreliv, som Borneo kan tilbyde, inden I slutter i metropolen, Singapore.

Dag 1

Ankomst til Kuala Lumpur

Ved ankomst til Kuala Lumpur bliver du hentet og kørt til dit hotel. Efter check in er resten af dagen til fri disposition, og du kan slappe af og hvile ud efter den lange tur.

 

Dag 2

Byrundtur i Kuala Lumpur

Tag på oplevelse i Kuala Lumpur. Den bedste måde at gå gøre det på er via undergrundstog og gåben. Tag en tur, der starter dagen med en gåtur i de gamle bydele og kommer bl.a. forbi Jamek moskéen, det koloniale centrum, det centrale marked, Sin Sze Si Ya templet, Sri Maha Mariamman templet samt de indiske og kinesiske bydele. Undervejs kan I også smage lidt på den lokale mad.
Efter frokost fortsætter turen med tog mod Batu hulerne. Der er i alt tre huler og ud over at være fantastisk flotte, er de også et hinduistisk tempel og flere flotte statuer pryder indgangen.

Dag 3

Kuala Lumpur til Sandakan

Du kan blive hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen. Herfra skal du flyve til Sandakan. Her kan du vælge at blive hentet og kørt til dit hotel, hvor du kan nyde omgivelserne på kanten af junglen resten af dagen.

Dag 4

Labuk Bay

I dag kan du vælge at komme ud og opleve næsaberne på tæt hånd. Du vil blive kørt til Labuk Bay, som er et område, hvor næseaberne fodres som supplement til deres daglige føde. Her kan du komme helt tæt på denne specielle abe, som kun findes på Borneo.

Efter besøget køres du tilbage til hotellet.

Dag 5

Sepilok Orangutang Rehabiliterings Center – Sukau Rainforest Lodge

På denne tur vil du blive hentet efter morgenmaden og kørt til Sepilok Orangutang Rehabiliteringscenter. Her får du en unik mulighed for at høre om centrets arbejde med at rehabilitere orangutanger samt at se og opleve orangutangerne i deres naturlige miljø. Herefter besøges solbjørnenes rehabiliteringscenter og du lærer om denne, verdens mindste bjørn, imens du forsøger at spotte dem i træerne. Så går turen til Sukau i minibus og efter en kort tur over floden kommer du til det prisvindende Sukau Rainforest Lodge. Kinabatangan-floden er Sabahs længste flod og kan præsentere en helt utrolig koncentration af vilde dyr. Du vil få mulighed for at se fugle og andet dyreliv i mangrovetræerne, ved flodbredden og i regnskoven. Efter check-in og en lille forfriskning tager du på flodcruise for at lede efter nogle af de 10 forskellige abearter og nogle af de andre dyr, der findes langs floden omkring Sukau. Du vender tilbage til et dejligt solopvarmet bad, aftensmad med stearinlys og udsigt over floden. Du skal overnatte på et af de 20 nyligt renoverede værelser på Sukau Rainforest Lodge, der i 2015 blev udnævnt af National Geographic som en af få udvalgte ”Unique Lodges of the World”.

Dag 6

Sukau Rainforest Lodge

Tidligt om morgenen tager du ud på dagens første tur. Du skal sejle op ad floden og besøge Ox Bow-søen. Om eftermiddagen skal du med på endnu en flodtur. Borneo byder på et rigt dyreliv med unikke arter, og er du heldig, oplever du både næseaber, pygmæelefanter, orangutanger, krokodiller og mange forskellige fugle heriblandt næsehornsfuglene.

Dag 7

Rainforest Discovery Centre og til Kota Kinabalu

Efter morgenmaden kører du tilbage til Sandakan. Her får du frokost, inden du køres til lufthavnen. Er dit fly sidst på eftermiddagen, køres du efter frokost videre til Rainforest Discovery centre, hvor der er mulighed for at komme op på deres gangbro højt oppe i trætoppene. På vej til lufthavnen stoppers ved Sandakan War Memorial og herefter går turen til lufthavnen, hvorfra du skal flyve til Kota Kinabalu. Her bliver du hentet og kørt til dit hotel.

Dag 8

5* Beach Resort hotel

Dagen er fri og der er mulighed for at slappe af og nyde de flotte omgivelser ved en af Borneos flotteste strande. Du har blandt andet mulighed for at vælge et resort, som tilbyder et væld af aktiviteter, og en af Borneos bedste golfbaner ligger lige i nærheden.

Dag 9

5* Beach Resort Hotel

Dagen er din egen, og du kan udforske nogle af de spændende og forskellige restauranter på resortet eller forære dig selv en dejligt afslappende oplevelse i hotellet præmierede Spa.

Dag 10

Kota Kinabalu til Singapore

Du køres til lufthavnen. Herfra skal du med fly til Singapore. Du hentes i Singapore og kørt til dit hotel, og efter check in har du tid til at udforske byen. -Du kan vælge et hotel, der ligger centralt på den berømte Orchard Road.

Dag 11

Singapore

Dagen er til fri disposition i Singapore og kan bruges til at gå på opdagelse i denne by, som er en smeltedigel af ny og ældre arkitektur og mange kulturer.

Dag 12

Afrejse Singapore

Dagen er til fri disposition til du hentes og køres til lufthavnen.