Destination: Bali
Varighed: 8 dage
Turen ”Opdag Bali” er den perfekte kombination af afslapning, oplevelser og sjove eventyr. På turen stifter I bekendtskab med højdepunkterne af denne fortryllende indonesiske ø. I kommer fra kulturelle Ubud og til spændende Sanur, mens I oplever Balis kulturelle skatte til fods, på cykel og i bus.
På denne tur besøger I gamle templer og vigtige kulturelle områder og samtidig oplever du den balinesiske dagligdag i landsbyerne. I vil også opleve de smukke risterrasser og nyde Balis berømte strande.
Opdag Bali turen kombinerer alle de bedste elementer af Bali til et spændende ferie eventyr. Hvis I har begrænset tid, men ønsker at få mest ud af Bali, så er det denne tur du skal overveje, når du planlægger din tur!
Dag 1
Ved ankomst køres I til hotellet i Ubud, som ligger centralt på Bali.
Bali er også kendt som Gudernes ø. Den balinesiske kultur er helt unik og størstedelen af befolkningen på Bali er hinduister.
Dag 2
Efter morgenmaden går turen på en let trekkingtur gennem rismarkerne, blot få hundrede meter fra Ubuds store marked.
Oplev en helt ny verden når I går forbi skoler, forsamlingshuse, økologiske landbrug og nyd det landlige Bali. I stopper ved en lille lokal restaurant for at få frokost. Her nyder I frokosten med den fantastiske udsigt fra terassen.
Resten af dagen er til fri disposition. I kan f.eks. besøge kunstmuseet, Puri Lukisan eller slentre rundt på Ubuds kunst marked.
Dag 3
Vågn op til Ubuds skønhed. Gør klar til at udforske Bali efter morgenmaden.
I dag kører I til Tampak Siring, som ligger ca 10 km nordøst for Ubud. Her skal I besøge Gunung Kawi templet, som er fra det 11. århundrede. Templet er også kendt som de royale grave, og en lang trappe fører ned til den hellige Pakerisan flod.
2 templer blev skåret ud i klipperne på begge sider af floden som et minde for en af Balis ældste royale familier.
Herefter fortsætter I til de hellige kilder ved Tirta Empul, som er lavet for at ære guden Indra. Hvis I har lyst, kan I prøve vand-bassinnerne. Vandet siges at have stærke helende kræfter.
På en bakke bagved templet, byggede den nu afdøde Præsident Soekarno et gæstehus.
Herefter kører I til Kintamani for at nyde den spektakulære udsigt over Mount Batur og dets krater-sø.
Så besøger I plantager, hvor I bl.a. ser lokale frugter, kaffe, kakao og vanille.
Balinesisk kaffe findes mest i Balis centrale bjergområder. Der dyrkes 2 slags kaffe her – Arabica og Robusta. Her lærer I hvordan balineserne producerer deres kaffepulver.
I får frokost på en lokal restaurant.
På vej tilbage stopper vi ved Tegalalang for at nyde den fantastiske udsigt over ris-terrasserne, som er et perfekt sted at tage et flot foto.
Dag 4
Så er det op på cyklen!
Denne tur er designet til gæster, der vil dybt ind i Balis landskab og på førstehånd opleve dagliglivet hos risbønderne og håndværkerne.
Denne tur er garanteret at være et mindeværdigt eventyr. I bliver hentet på hotellet tidligt om morgenen og kørt til startstedet for cykel eventyret. Under cykelturen kan I stoppe, når I vil, og at tage billeder og besøge de lokale folkeslag. I vil også kunne lære mere om landsbyens liv, herunder ris og grøntsager, traditionelle ceremonier og familieliv.
Derefter går I en kort tur i rismarkerne, hvor I oplever, hvordan det er at dyrke, høste og behandle ris. I besøger en kaffeplantage og ser nogle af de magiske planter, de har på Bali. Dernæst besøger I et landsbytempel og lære mere om de balinesiske åndelige overbevisninger og praksis.
Efter cykelturen kører I til et traditionelt balinesisk hjem for en storslået frokost med familien.
Dag 5
I kører tidligt fra hotellet, hvor en historisk tur til den centrale del af Bali venter forude.
Det første stop er templet Pura Taman Ayun, som er grundlagt af King of Mengwi i det 17. århundrede. Pura Taman Ayun har tre stigende niveauer af rummelige gårde indeholdende rækker af helligdomme og pavilloner og omgivet af en voldgrav. Næste stop er søen Bratan, en kratersø, der ligger roligt midt i en langstrakt dal, som blev dannet for århundreder siden. Et lille tempel kaldet Pura Ulun Danu Bratan til ære for Dewi Danau, gudinde af søen, kan ses på søbredden. Vi kommer også forbi Candi Kuning marked, hvor lokale frugter, grøntsager og blomster sælges.
Frokost serveres i Jatiluwih, et sted med en fantastisk udsigt over de spektakulære risterrasser, som for nylig er blevet nomineret som et af UNESCOs verdensarvssteder.
Sidste stop og højdepunkt på denne tur venter ved kysten. Det berømte Tanah Lot-tempel er et af de vigtigste templer på Bali. Bygget på en lille ø i havet, er det et perfekt sted at nyde en fantastisk solnedgang midt i et betagende miljø (hvis vejret tillader det).
Bagefter kører I til hotellet i Sanur-området.
Dag 6
Dagen er til fri disposition i Sanur. Nyd omgivelserne og udforsk dem i eget tempo.
Dag 7
Dagen er til fri disposition. Nyd stranden eller få en lokal frokost på en af de små restauranter langs stranden eller oppe i byen.
Dag 8
Nyd dagen i Sanur indtil det er tid til at køre til lufthavnen.