En ferie for livet

Fantastiske Vietnam

Fantastiske Vietnam

Destination: Hanoi, Halong Bay, Hoi An, Hue, Ho Chi Minh, Mekong

Varighed: 13 dage

Fantastiske Vietnam turen tager dig igennem de mest spændende områder ned langs Vietnams kyst helt fra Hanoi og Halong Bay i nord, forbi interessante Hue og unikke Hoi An og slutter i området omkring Mekong floden og Saigon i syd. På denne tur oplever du indtryk fra både det gamle Vietnam og fra Vietnams historie fra nyere tid. Midt i det hele får du et usædvanligt pusterum i Hoi An, en lille by som ikke kan beskrives, men skal opleves.

Pris:

fra DKK 6.895 pr person  (ved 2 personer der deler dobbeltværelse)

 

Inkluderet: Hotelovernatninger incl morgenmad, måltider hvor angivet, engelsktalende guide, transfers

Ikke inkluderet: Flybilletter retur Danmark-Vietnam, indenrigsflybilletter, eventuelt tog, visum til Vietnam

Skriv for pris på børn, solo rejsende eller andet

 

Kontakt os, hvis du ønsker at forlænge opholdet eller fortsætte til en anden destination.

Interesseret?

Dag 1

Ankomst Hanoi

Ved ankomst til Hanoi, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til et centralt beliggende hotel. Hanoi er en af Asiens mest charmerende og romantiske byer. Den er hyggelig og grøn, her er store skyggefulde træer, mange små og store parker samt smukke franske palæer. Især den gamle bydel er charmerende med Hoan Kiem Søen, de smalle stræder og duften af friskbagte baguettes.

 

Inkluderet
Lufthavnstransfer • Overnatning på centralt beliggende hotel 3*

Dag 2

Hanoi Sightseeing

Efter morgenmaden på hotellet bliver I hentet af en engelsktalende guide. I besøger  Ho Chi Minhs Mausoleum. Han ligger balsameret i et glassarkofag til beundring og minde om den tidligere præsident, der kæmpede for Vietnams uafhængighed mod stormagterne. Herfra går turen videre til præsidentpaladset, der oprindeligt blev bygget til guvernøren for det dengang fransk koloniserede Indokina. I besøger Ho Chi Minhs simple pælehus, hvorfra strategierne for kampen mod Sydvietnam blev lagt og går videre ned til en af byens mest berømte pagoder “En-søjle-pagoden”, der blev grundlagt i 1049 af kong Ly Thai To. Pagoden er bygget til ære for den barmhjertige gudinde (Quan Am), der fortalte ham, at han ville få en søn og dermed en arvtager. I kører til det fredfyldte Litteratur tempel, der blev grundlagt i år 1070 af kong Le Thanh Tong til ære for Konfucius. Seks år senere blev Vietnams første universitet bygget bagved Templet. Med en eksemen herfra kunne de dygtigste se frem til et liv som mandariner for kongen.

Om eftermiddagen kører I til den smukke West Lake og den fredsfyldte Tran Quoc pagoden fra 1639. Turen går videre til Det Etnografiske Museum, hvor I kommer til at lære lidt om de 54 forskellige etniske grupper i Vietnam. I slutter af med at besøg Hoan Kiem lake og  en kort gåtur i hovedstadens livlige gamle kvarter og ender ved hotellet, hvorefter resten af dagen er til fri disposition.

 

Inkluderet
Engelsktalende guide • Tur som beskrevet • Overnatning på centralt beliggende hotel 3*

Forplejning

Morgenmad • Frokost

Dag 3

Hanoi til Halong Bay

Afgang om morgenen kl. ca. 7.30-8.30 fra hotellet i Hanoi med air-con minibus til Halong City. På vejen vil der være et kort stop i et keramik-og broderi værksted i Hai Duong. Efter velkomst drink ved ankomsten til Halong City går I ombord på en smuk træbåd, hvor I spiser frokost. Om eftermiddagen bliver I sejlet ud i Halong bugtens grønne vand, der reflekterer de flotte kalkstensformationer. Båden laver stop undervejs, hvor I besøger en af de 3 mest imponerende grotter i område (Sung Sot, Thien Cung eller Dau Go), I får mulighed for – via trapper – at gå op på toppen af grotten, hvorfra I har en fantastisk udsigt over bugten. Båden sejler mod Ti-Top-øen, hvor der er mulighed for en trekking tur op ad toppen af øen, en svømmetur ved Ti-Top stranden eller at sejle afsted i kajak mod Luon-hulen.

 

Inkluderet
Transport • Tur som beskrevet • Engelsktalende guide •  Overnatning på træbåden i privat kahyt

 

Forplejning
Morgenmad • Frokost • Aftensmad

Dag 4

Halong Bay til Hanoi

For de friske er der mulighed for at springe i vandet og tage sig en lille svømmetur fra morgenstunden af. Imens I nyder morgenmad, sejler båden videre i bugten. Før I sejles tilbage til havnen, serveres frokost på båden. Herefter kører I med bus tilbage til Hanoi, hvor I ankommer ca kl 16.00.

 

Inkluderet
Transport • Engelsktalende guide •  Ture som beskrevet • Overnatning på centralt beliggende hotel 3*

 

Forplejning
Morgenmad • Frokost

Dag 5

Hanoi til Ho Chi Minh/Saigon

Efter morgenmaden forlader I Hanoi og kører til lufthavnen for at flyve til Hue (fly ikke inkluderet).

Ved ankomst blive I hentet og kørt til kejsercitadellet og det royale palads. Det var her den sidste kejser Bao Dai abdicerede i 1945. Turen går videre til den 7 etager høje Thien Mu-pagode, der ligger i et naturskønt område og er en af de mest kendte bygninger i Vietnam. Pagoden er den ældste og placeret på en bakke med udsigt over Parfume-floden. Midt på eftermiddag tager I på en spændende og smuk sejltur på den berømte “Parfume-River” inden I er tilbage i byen.

 

Inkluderet
Lufthavnstransfers • Tur som beskrevet  • Engelsktalende guide • Overnatning på centralt beliggende hotel

 

Forplejning
Morgenmad

Dag 6

Hue til Hoi An

Efter morgenmaden bliver I hentet og besøger nogle små familieforetagender, hvor de fremstiller røgelsespinde og de yderst populære kegleformede hatte, som I efterhånden har set på en del vietnamesiske hoveder.

Midt på dagen forlader I Hue og forsætter rejsen med bil mod den charmerende fiskerby Hoi An. Men inden vi når så langt, bliver der dog gjort et par stop undervejs ved bl.a. Hai Van-passet, hvor der er skøn udsigt over lagunen Lang Co. Det er en af de smukkest køreture i Vietnam!

Vi kører videre mod Hoi An. undervejs gør vi ophold ved Marmorbjergene for at se et værksted der udhugger figurer og kunst i marmorsten. I Hoi An kigger I indenfor en lokal tekstilfabrik, der fremstiller silke, og vi ser hvordan silkelarverne fodres.

Byen Hoi An er en spændende og hyggelig by. Oprindelig var Hoi An et lille fiskerleje, der senere udviklede sig til Vietnams vigtigste havneby. Her kom handelsrejsende fra mange forskellige verdensdele igennem hele 1800-tallet, men i begyndelsen af 1900-tallet skete der desværre det, at flodudløbet blev sandet til og byens handelsliv blev flyttet til Danang nord for Hoi An.

 

Inkluderet
Transport • Engelsktalende Guide • Tur som beskrevet • Overnatning på centralt beliggende hotel

 

Forplejning
Morgenmad

Dag 7

Cykeltur på landet og byrundtur

Efter morgenmaden cykler I ud af byen for at besøge nogle af de små landsbyer, der ligger ude på landet. I cykler bl.a. igennem reje- og fiskefarme samt rismarker, hvor vi kan være heldige at se arbejdende folk med vandbøfler spændt for ploven. I cykler videre til en af Vietnam’s smukkeste strande. Efter et par timer afslapning går turen videre til Thu Buon floden. Her får I indblik i livet som fisker og forsøge jer med at ro en sivkurvsbåd, som fiskerne bruger til mindre ture på vandet eller ved mindre fiskeri.

Efter en dejlig frokost, cykler I tilbage til jeres hotel.

Om eftermiddagen tager I på sightseeing i det gamle kvarter. I oplever de smalle gader omgivet af smukke gamle kinesiske huse og templer. I besøger bl.a. Fujiankinesernes forsamlingshus – som nu er et tempel, og oplever den overdækkede japanske bro, der forbinder den japanske og den kinesiske bydel. Turen går videre til et 200 år gammelt købmandshjem, hvor en af familiens medlemmer vil vise jer rundt og fortælle lidt om husets og familiens historie. I kigger indenfor på en lokal tekstilfabrik, der fremstiller silke, og I ser hvordan silkelarverne fodres. I besøger et Tran-slægt tempel, det er et af det smukkeste og mest interessante templer i byen. Templet er stadig i brug af de over 200 i Tran-slægten, der bor i området.

 

Inkluderet
Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Overnatning på centralt beliggende hotel

 

Forplejning
Morgenmad • Frokost

Dag 8

My Son Ruinerne

Dagens tur går til My Son ruinerne, der ligger er ca. 50 km fra Hoian. My Son er den gamle hovedstad for Cham-imperiet, som ligger smukt i en frodig dal. Cham’erne styrede det centrale Vietnam i perioden fra 2. – 15. århundrede, men er i dag en minoritet som lever spredt i landet. De er tilhængere af hinduisme, mens andre Cham-grupper (Mekong Delta) følger en mild udgave af islam. En del af kulturskatte gik tabt under Vietnamkrigen, idet Viet Cong gemte sig i templerne, derfor bombede USA området. Ruinerne er fredet af UNESCO som verdens kulturarv.

Midt på dagen sejler I tilbage til Hoi An via Thu Buon floden. På vej besøger I keramik-landsbyen Thanh Ha og landsbyen Kim Bong, der er kendt for at fremstille flotte træskærerarbejder.

 

Inkluderet
Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Overnatning på centralt beliggende hotel

 

Forplejning
Morgenmad

Dag 9

Hoi An

Dagen er til fri disposion. Nyd en gåtur gennem Hoi Ans hyggelige gader og en kop vietnamesisk kaffe på en cafe eller gå en tur forbi markedet ved havnen eller tag en sejltur på floden.

 

Inkluderet
Overnatning på centralt beliggende hotel

 

Forplejning
Morgenmad

Dag 10

Hoi An til Anbinh Island

Efter morgenmaden forlader I Hoi An og kører til lufthavnen i Danang for at flyve til Saigon (fly ikke inkluderet). I bliver hentet og kørt til Caibe.  På vejen besøger I et tempel for Cao Dai religionen, der er en farverig og unik vietnamesisk trosretning. Fra byen Caibe sejler I op ad den travle Mekong flod og ind i de mindre kanaler (der er mulighed for at sejle med robåde, som er helt special oplevelse), hvor I kommer tæt på landsbyens og bøndernes hverdagsliv. I besøger flere små familieforetagender, der producerer bl.a. kokos-slik og popkorn, der lavet af ris. I oplever også Mekong flodens flydende markeder med husbåde og longtailbåde fyldt med friske og farvestrålende frugter og grøntsager inden I sejler videre til An Binh Island. Efter check in går I på opdagelse og hilser på lokalbefolkingen. Om aften vil Ms Dao og familien lære jer at lave et par vietnamesiske retter, som I spiser bagefter.

I overnatter under rene (seng med madras, håndklæde, varm brusebad osv. ), men simple forhold med  gode toiletforhold i traditionelle vietnamesisk hjem på An Binh Island.

 

Inkluderet
Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Overnatning på An Binh Island Homestay

 

Forplejning
Morgenmad • Aftensmad

Dag 11

Rejser til Vietnam

Anbinh Island til Saigon / Ho Chi Minh

Efter morgenmaden sætter I jer på cyklerne og kører på opdagelse på An Binh Island. Glade smil og vinkende børn er hyppige syn her i området, og en cykeltur er den helt rigtige måde at komme tæt på livet i Mekong-deltaet.

Midt på formiddagen er I tilbage ved homestay. I siger farvel til familien og sejler videre til byen Vinh Long, hvorfra I kører tilbage til Saigon. Byen var hovedstad i Sydvietnam fra 1954 indtil 1975. Og med sine ca. 10 millioner indbyggere er Saigon Vietnam største by og centrum for landets forretnings- og forlystelsesliv. Saigon er en moderne og smart by med mange højhuse, der summer af liv næsten hele døgnet.

Efter frokost tager I på byrundtur til nogle af Saigons mange historiske seværdigheder. I besøger blandt andet Uafhængighedspaladset, det tidligere præsidentpalads for den sydvietnamesiske præsident. Det var her en nordvietnamesisk tank den 30. april 1975 kørte gennem gitterporten og Viet Cong afsatte Sydvietnams præsident. Turen går videre til det gamle Posthus og Notre Dame katedralen og slutter af ved byens største marked, Ben Thanh marked.

 

Inkluderet
Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Transport • Overnatning på centralt beliggende hotel

 

Forplejning
Morgenmad • Frokost

Dag 12

Cu Chi Tunnelerne

I dag besøger I Cu Chi tunnelerne, som er et underjordisk netværk af tunneller bygget af vietnamesiske krigere under kampen for uafhængighed. Dengang levede man i tunnelerne og her fandtes der endda hospitaler for de sårede. Tunnelerne blev brugt som en militær base for Viet Cong under Vietnamkrigen.

 

Inkluderet
Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Overnatning på centralt beliggende hotel

 

Forplejning
Morgenmad

Dag 13

Afrejse Saigon / Ho Chi Minh

Dagen er til fri disposition til vi henter jer på hotellet og kører jer til lufthavnen. 

 

Inkluderet
Lufthavnstransfer

 

Forplejning
Morgenmad

For flere ture i Vietnam, venligst klik her.