En ferie for livet

Eventyrrejse til Borneo & Bali

Eventyrrejse til Borneo & Bali

Destination: Borneo,  Bali

Varighed: 15 dage

Pris: fra DKK 11.995 pr person (ved 2 personer der deler dobbeltværelse)

 

Inkluderet: Overnatning • Udflugter med engelsktalende guider • Transporter •  Mange måltider

Ikke inkluderet: Flybillet tur/retur Danmark – Malaysia/Bali • Flybillet Borneo-Bali • Turistskat og andre gebyrer

 

Tag med på eventyr og oplev smuk natur, vilde dyr og autentisk kultur.

Vi har kombineret en rundrejse, der forener to af de smukkeste rejsemål i Asien. Borneos natur og dyreliv er helt enestående. Få steder oplever du så mange vilde dyr og iøjefaldende plantearter som i Borneos regnskov. Efter fantastiske oplevelser på Borneo fortsætter vi til Bali, der med sine maleriske landskaber bestående af rismarker, palmer og hinduistiske templer fuldender din eventyrlige rejse med unikke oplevelser fra to magiske, asiatiske verdener.

Interesseret?

Dag 1

Afrejse Danmark

Afrejse fra Danmark (kontakt os for mulige flyforbindelser).

 

Dag 2

Ankomst til Kota Kinabalu

Du ankommer til Kota Kinabalu på Borneo og bliver kørt til et hotel centralt beliggende i Kota Kinabalu, hvor du skal overnatte.

 

Inkluderet
Transport fra lufthavnen • Overnatning på hotel centralt i Kota Kinabalu (Superior)

Dag 3

Kinabalu Park

Efter en tidlig check-out sætter vi kursen mod bjergene og det mægtige Mount Kinabalu midt Kinabalu Park, Nationalparken. På vejen ser du små landsbyer og kan nyde udsigten over dalene i bjergkæden Crocker Range. Kinabalu Park er på UNESCOs verdensarvsliste, da den regnes for et af de vigtigste biologiske steder på kloden med over 5000 forskellige plantearter. Efter frokost besøger vi Poring Hot Springs, hvor du kan gå på hængebroer i trækronerne i 40 meters højde. Vi overnatter på et lille hotel i den smukke natur ved Kundasang med udsigt til bjerget.

 

Inkluderet
Tur til Kinabalu Park og Poring • Engelsktalende guide • Overnatning i Kundasang

 

Forplejning
Morgenmad • Frokost

Dag 4

Kinabalu Park til Sepilok med stop ved Labuk Bay undervejs

Efter morgenmaden kører vi mod Sepilok. Turen tager ca 4-5 timer og undervejs får vi frokost. Inden vi når resortet i Sepilok, besøger vi Labuk Bay. Labuk Bay er et reservat, hvor du kan komme helt tæt på næseaberne. Herefter kører vi jer til et hyggeligt resort, som ligger på kanten af junglen.

Inkluderet
Transport • Alle entreer •Engelsktalende guide • Overnatning på resort i Sepilok (Chalet)

 

Forplejning
Morgenmad • Frokost

Dag 5

Sepilok Orangutang Centre og Sukau Rainforest Lodge

I starter dagen med at besøge det berømte Sepilok orangutang center. Centerets formål er at rehabilitere orangutanger, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at klare sig selv i naturen. På samme tid giver det også centerets besøgende mulighed for at se og opleve orangutangerne i deres naturlige miljø.
Efter besøg hos orangutangerne, besøger vi solbjørnene som ligger lige ved siden af. Her hører vi om arbjedet for at bevare denne verdens mindste bjørn. Herefter får vi frokost inden vi kører til Sukau, hvor I sejler en kort tur over floden, til I kommer til det prisvindende Sukau Rainforest Lodge. Kinabatangan floden er Sabahs længste flod og kan præsentere en helt utrolig koncentration af vilde dyr. I vil få mulighed for at se fugle og andet dyreliv i mangrovetræerne, ved flodbredden og i regnskoven. Efter check-in og en eftermiddagsforfriskning kommer I på et flodcruise i jagten på nogle af de 10 forskellige abearter, der findes i Sukau. Sukau er også hjem til Borneos pygmæelefanter, orangutanger, næseaber og alle otte slags næsehornsfugle, som lever på Borneo.
Vi vender tilbage til et dejligt solopvarmet bad, aftensmad med stearinlys og udsigt over floden. Vi overnatter på Sukau Rainforest Lodge, der i 2015 blev udnævnt af National Geographic som værende en af få udvalgte ”Unique Lodges of the World”.

 

Inkluderet
Transport • Flodtur • Alle entreer •  Engelsktalende guide •  Overnatning på Sukau Rainforest Lodge (Superior)

 

Forplejning
Morgenmad • Frokost • Aftensmad

Dag 6

Kinabatangan floden

Vågn op til varm Sabah te og lyden af gibbonaber og næsehornsfulge. Ved solopgang sejler I op ad Kinabatanganfloden til Kelanapsøen, hvor I søger efter mere dyreliv. Efter morgenmaden, går I ud på en lærerig guidet tur på gangbroen, som ligger bag lodgen. Om eftermiddagen sejler vi igen ud på Kinabatanganfloden for at opleve mere af det utrolige dyreliv.

 

Inkluderet
Flodture • Engelsktalende guide • Overnatning på Sukau Rainforest Lodge (Superior)

 

Forplejning
Morgenmad • Frokost • Aftensmad

Dag 7

Sandakan – Bali via Kuala Lumpur

Efter morgenmaden kører vi tilbage til Sandakan, hvor vi får frokost inden vi kører jer til lufthavnen. Herfra skal I flyve til Bali via Kuala Lumpur. Ved ankomst bliver du hentet i lufthavnen og kørt til smukke Ubud, der er kendt som den kulturelle hovedby på Bali. Byen er omgivet af den smukkeste natur, og her skal du overnatte på et lækkert hotel, som ligger med flot udsigt over rismarkerne.

 

 

Inkluderet
Transport • Overnatning på 4* hotel centralt i Ubud (Deluxe)

 

Forplejning
Morgenmad • frokost

Dag 8

Ubud gåtur

I dag skal vi udforske Ubud til fods. Vi går gennem rismarkerne, hvor du kommer til at opleve det lokale samfund helt tæt på. Livet her er meget anderledes end det, vi er vant til i Danmark. Vi kommer forbi skoler, små landbrug og oplever på tætteste hold den balinesiske kultur. Vi spiser frokost på en lille økologisk restaurant med en imponerende udsigt. Resten af dagen er til din egen disposition. Besøg eksempelvis kunstmuseet Puri Lukisan i centrum, slå vejen forbi kunstmarkedet eller besøg den berømte Monkey Forest Road, hvor de langhalede makak-aber holder til.

 

Inkluderet
Ubud gåtur • Engelsktalende guide • Overnatning på 4* hotel centralt i Ubud (Deluxe)

 

Forplejning
Morgenmad og frokost

Dag 9

Balis seværdigheder

I dag skal vi på rundtur i området og se nogle af Balis kendte seværdigheder. Først tager vi til Tampak Siring, hvor vi skal besøge Gunung Kawi-templet fra det 11. århundrede.
Herefter fortsætter vi op til Kintamani og nyder den fantastiske udsigt til Batur-bjerget og dets sø, der er dannet i et krater. Jorden er utrolig frodig her, hvorfor der findes mange forskellige plantager i området. Vi besøger en lille cafe, hvor vi lærer om Balis frugt-, kaffe-, kakao- og vaniljeproduktion. Vi spiser frokost på en lokal restaurant og forventes tilbage til resortet sidst på eftermiddagen.

 

Inkluderet
Tur som beskrevet • Engelsktalende guide • Overnatning på 4* hotel centralt i Ubud (Deluxe)

 

Forplejning
Morgenmad • Frokost

Dag 10

Ubud – Fri dag

Der er intet på programmet i dag og det står dig frit for, hvordan du vil nyde Ubud. Det er muligt at slappe af på resortet, nyde poolen eller måske få dig en balinesisk massage. Du kan også besøge den hyggelige by på egen hånd. Byens store, centrale marked er berømt for sine smukke håndlavede produkter og er et populært sted for souvenir-shopping.

 

Inkluderet
Overnatning på 4* hotel centralt i Ubud (Deluxe)

 

Forplejning
Morgenmad

Dag 11

Ubud til Sanur

Efter et koncentreret program med en masse spændende oplevelser er det nu blevet tid til afslapning. Fra Ubud går turen til Sanur, hvor du checker ind på et lækkert hotel ved stranden. Sanur er en skøn by med mange gode restauranter. Hotellet er lækkert og ligger ud til stranden.

 

Inkluderet
Transport til Sanur • Overnatning på hotel ved stranden i Sanur (Garden Wing)

 

Forplejning
Morgenmad

Dag 12

Sanur

Nyd smukke Bali og den farverige kultur! Balineserne har masser af ceremonier og fejringer. Ofte foregår det i store optog, som du med stor sandsynlighed vil opleve, hvis du går en tur rundt i byen.

 

Inkluderet
Overnatning på hotel ved stranden i Sanur (Garden Wing)

 

Forplejning
Morgenmad

Dag 13

Sanur

Tag en dukkert i det turkisfarvede vand, læs en god bog ved poolen og nyd den lækre balinesiske mad. Sanur byder på en hyggelig hovedgade med lokale såvel som internationale restauranter. Der er også fine butikker, hvor det er muligt at købe de sidste souvenirs.

 

Inkluderet
Overnatning på hotel ved stranden i Sanur (Garden Wing)

 

Forplejning
Morgenmad

Dag 14

Afrejse Bali

Det er blevet tid til at forlade Bali. Vi sørger for transport til lufthavnen og sender dig godt afsted.

 

Inkluderet
Transport til lufthavn

 

Forplejning
Morgenmad

Dag 15

Ankomst til Danmark

Du er hjemme. Tak for denne gang – vi håber, du har haft dit livs rejse!

Kontakt os, hvis du ønsker rejsen forlænget på Bali eller til en anden destination.